Pressemeddelelse

Pressemeddelelse: Vinderen i den internationale Euro Truck Simulator 2 designkonkurrence er kåret.

2min
Vinder af ETS2 designkonkurrence er kåret
Enes Bolat, en 18-årig tyrkisk studerende, vandt konkurrencen med ”Renault Trucks Diamond Evolution”

Vinder af ETS2 designkonkurrencen er kåret

Gamer fra Tyrkiet vinder den internationale konkurrence i Euro Truck Simulator 2.

Torsdag den 8. juli på SCS Softwares Twitch-konto, blev vinderen i den internationale ETS2 designkonkurrence kåret. Enes Bolat, en 18-årig tyrkisk studerende, vandt konkurrencen.

Med over 2.200 spilletimer er den 18-årige Enes Bolat en passioneret Euro Trucks Simulator 2 gamer. Dog har den unge mand ikke planer om at blive lastbilchauffør, men drømmer om at arbejde inden for IT. Enes Bolat skabte sit eget design ved hjælp af billedbehandlingssoftware. "Jeg blev inspireret af en verden af rallybiler. Jeg oprettede en skabelon ved hjælp af billedbehandlingssoftware, så arbejdede jeg på designet og overførte det til spillet", forklarede den unge mand, der brugte to uger på at designe sin Renault Trucks T High i 3D.

I sit design brugte Enes Bolat tre hovedfarver; rød, sort og grå. Han fremhævede forlygternes design ved at tilføje røde striber. Et skakternet mønster og Renault Trucks logoet ses på fronten af lastbilen. På siderne tilfører et sæt sorte linjer en hastighedseffekt og giver denne lastbil "Renault Trucks Diamond Evolution" et slankt look.

”Selvfølgelig kendte jeg Renault Trucks fra Euro Trucks Simulator 2, men det var efter lanceringen af de nye modeller i spillet, at min interesse for mærket voksede,” fortsatte Enes Bolat. ”Jeg kunne straks lide æstetikken i T og T High Evolution, især det nye forlygtedesign.Talen fra Renault Trucks designdirektør motiverede mig til at deltage i konkurrencen.” 

Den unge studerende forestillede sig dog aldrig, at han ville vinde førstepladsen. "Det er utroligt at vinde en international konkurrence i dette spil, som jeg har haft glæde af at spille i mange år, og at mit design officielt er med i spillet."

8. juli ved et online event arrangeret af Renault Trucks og SCS Software på forlagets Twitch-konto, havde Enes Bolat også fornøjelse af at opleve sit design på en ægte Renault Trucks T High.

Set canonical URL
Off