Velkommen til Renault Trucks indhold
Pressemeddelelse
Renault Trucks på Transport 2025 – Teknologi, Innovation og eventyr
Jan. 29 2025

En rejse gennem tiden med teknologi, innovation og eventyr
Med fokus på en rejse gennem tiden med teknologi, innovation og eventyr, inviterer Renault Trucks på en helt særlig rejse til Transport 2025.
Med to måneder til Transport 2025, er forberedelserne i gang og vi ser frem til med stolthed at præsentere vores unikke stand, der igen i år sætter nye standarder for udstillingsoplevelser.
Under temaet "Teknologi, innovation og eventyr – siden 1894" vil vi tage de besøgende med på en fascinerende rejse, hvor hver kilometer fortæller sin egen historie.
På standen vil de besøgende opleve det bedste fra vores omfattende sortiment af vare- og lastbiler, der repræsenterer nutidens og fremtidens transportløsninger. Fra banebrydende elektriske køretøjer til vores kraftfulde og robuste lastbiler, der er skabt til at levere pålidelighed og bæredygtighed – hver eneste model på standen fortæller sin egen unikke historie om innovation og teknologisk udvikling. Vi vil dermed give et indblik i Renault Trucks' mere end 130 år lange historie.
"Transport 2025 er årets største begivenhed for transportbranchen, og vi glæder os til at byde besøgende velkommen på vores stand, hvor teknologi, innovation og eventyr går hånd i hånd. Renault Trucks har været på en fantastisk rejse siden 1894, og vi ser frem til at dele vores historie og fremtidsvisioner med jer.
”Opsætningen af vores stand er igen i år så unik, at der skulle hentes flere tilladelser før Messecenter Herning kunne godkende planerne, inden de kunne sættes i værk, som Messecenter Herning i øvrigt står for at opbygge sammen med et eksternt firma.
Vi ønsker at skabe opmærksomhed på Renault Trucks og vise, hvem vi er, og hvilken familie vi er. Kernen i vores succes er, at vi har et ekstremt dedikeret team og det skal vores stand i Herning afspejle”, siger Commercial Manager Claus Rieland.
Renault Trucks’ stand på Transport 2025 bliver et must-see for alle, der ønsker at opleve, hvordan vi kombinerer tradition med innovation og fortsætter med at definere fremtidens transportløsninger.
Praktisk information: Transport 2025 finder sted 3. – 5. april fra kl. 9.00-17.00. Renault Trucks’ stand kan opleves i Hal E-4014. Samme lokation som i 2023.
Bestil gratis billet til Transport 2025 på transportmessen.dk med invitationskoden: RENAULT2025
Vi ser frem til at tage de besøgende med på en eventyrlig rejse!
Om Renault Trucks
Renault Trucks, den franske lastbilproducent, har siden 1894 leveret transportløsninger til professionelle – lige fra elektriske ladcykler og lette erhvervskøretøjer til tunge lastbiler. Renault Trucks tilbyder brændstofeffektive køretøjer og et komplet udvalg af 100 % elektriske lastbiler, med en forlænget levetid gennem en cirkulær økonomisk tilgang.
Renault Trucks er en del af Volvo Group, en af verdens førende producenter af lastbiler, busser, entreprenørmaskiner og marinemotorer. Koncernen tilbyder også komplette finansierings- og serviceydelser.
Information: 9.400 ansatte på verdensplan
4 produktionssteder i Frankrig
1.500 salgs- og servicesteder globalt
70.000 køretøjer solgt i 2023