Nyheder


 

12.06.2015

Renault Trucks forhandler- og servicenetværk styrkes

Hele landet kan nu drage fordel af et endnu stærkere netværk og et bredere produktudbud fra det kombinerede salgs- og servicenetværk.

20 servicepunkter i Renault Trucks netværk 1. januar 2013 påbegyndtes integrationen af Renault Trucks’ og Volvo Trucks’ to separate salgs- og servicenetværk i Danmark. Nu er der taget endnu et vigtigt skridt i den retning. Titan Lastvogne A/S og Skifter Lastbil A/S tilbyder nu endnu flere lokaliteter som officielle forhandlere og servicepunkter for Renault Trucks. Samtidig er det fra 1. juni 2015 således også udelukkende det integrerede Renault Trucks og Volvo Trucks netværk, der er autoriseret.

Hele landet kan nu drage fordel af et endnu stærkere netværk og et bredere produktudbud fra det kombinerede salgs- og servicenetværk. Der vil være dedikeret og specialuddannet Renault Trucks salgs- og servicepersonale tilknyttet alle autoriserede Renault Trucks salgs- og servicepunkter.- Vores professionelle forhandlernetværk i Danmark er utrolig vigtigt i forhold til at sikre vores kunder den markedsledende service, vi er kendt for. Derfor er vi naturligvis rigtig glade for, at vores servicenetværk styrkes med endnu flere lokaliteter i hele landet, og dermed sikrer kvaliteten af og adgangen til service, siger Peter K. Andersen, Commercial Trucks Manager  hos Volvo Group Trucks Danmark A/S.