Velkommen til Renault Trucks indhold
Copied successfully
Velkommen til Renault Trucks indhold
Nyheder
På IAA Messen 2026 sætter Renault Trucks fokus på modelår 2027 med den nye DE13 R-motor og den nye Renault Trucks E-Tech Trafic, der er udviklet på en dedikeret 100 % elektrisk platform. Renault Trucks præsenterer også Renault Trucks E-Tech T 780 med en rækkevidde på op til 660 km på én opladning.
Programmet afspejler Renault Trucks’ dobbelte fokus: at accelerere omstillingen til elektrisk transport og samtidig løbende forbedre effektiviteten i dieselkøretøjerne.
Med en ny generation af diesel-drivlinjer og et omfattende elektrisk modelprogram fra 2,8 til 50 ton styrker Renault Trucks sin position som en central partner for transportvirksomheder i alle segmenter. Nyhederne på IAA messen 2026 understreger virksomhedens ambition om både at fremskynde overgangen til nul-emissionstransport og samtidig levere højere effektivitet i de konventionelle drivlinjer.
“Renault Trucks er her for at accelerere overgangen til elektromobilitet. Vi fortsætter med at udvikle de elektriske løsninger, og samtidig fortsætter vi med at reducere CO₂-udledningen for hver kilometer, vores kunder kører – også for de transporter, der endnu ikke kan elektrificeres,” siger Antoine Duclaux, President for Renault Trucks, på IAA Transportation 2026.
Da 97 % af det europæiske lastbilmarked fortsat kører på diesel, arbejder Renault Trucks løbende på at forbedre forbrændingsmotorernes effektivitet. Den nye DE13 R-motor kombineret med en ny generation af Optidriver-gearkasser giver en brændstofbesparelse på op til 4 % sammenlignet med den tidligere generation og er kompatibel med de vedvarende brændstoffer HVO og B100.
De vigtigste tekniske nyheder i DE13 R:
Den nye drivlinje introduceres i Renault Trucks T-, T High-, C- og K-serierne til modelår 2027.
Eksklusivt på IAA Messen 2026 afslører Renault Trucks desuden T High Ultimate Edition – en nummereret ”Limited edition” på blot 30 eksemplarer i tre markante farver: violet, guld og grå. Modellen kombinerer de tekniske opgraderinger i modelår 2027 med et eksklusivt design fra Renault Trucks’ designafdeling.
Renault Trucks E-Tech T 780 markerer et vigtigt skridt i udviklingen af elektrisk langturskørsel. Med en rækkevidde på op til 660 km på én opladning kombinerer lastbilen større operationel rækkevidde med fuld nyttelastkapacitet og bevarer samtidig kompatibiliteten med eksisterende trailere og gældende krav til akseltryk.
Ydelsen muliggøres af en elektrisk aksel og en ny generation af NCA-batterier med høj energitæthed og et udvidet driftsvindue på op til 95 % af den samlede batterikapacitet. Lastbilen har desuden en optimeret elektrisk drivlinje, udviklet på baggrund af erfaringer fra mere end 150 millioner kilometer, som Renault Trucks’ kunder har kørt med elektriske køretøjer under reelle driftsforhold.
Analyser af driftsdata fra 70.000 opkoblede Renault Trucks-køretøjer i Europa gennem de seneste to år viser, at 80 % af de daglige kørselsopgaver kan gennemføres med Renault Trucks’ nye elektriske modelprogram. Andelen stiger til 90 %, når der gennemføres 45 minutters lynopladning via CCS (350 kW) eller MCS (525 kW for T 585 / 700 kW for T 780) under chaufførens lovpligtige pause.
Renault Trucks E-Tech T-serien består nu af tre versioner:
Alle tre modeller leveres med en standard batterigaranti på op til seks år eller 720.000 km, som kan forlænges til 10 år via Serenity Pack.
Den nye Renault Trucks E-Tech Trafic er udviklet på en 100 % elektrisk platform – en modulær skateboard-arkitektur, hvor komponenternes placering er gentænkt for at optimere manøvredygtighed og anvendelig lastevolumen.
E-Tech Trafic er baseret på en Software Defined Vehicle-arkitektur (SDV), som gør det muligt at fjernopdatere funktioner gennem hele bilens levetid. De vigtigste specifikationer omfatter:
Renault Trucks E-Tech Trafic kommer til salg i Europa i første halvår af 2027.
“Det nye køretøj markerer endnu et skridt i udbygningen af vores elektriske løsninger og understøtter vores stærke ambition om at fordoble vores salg af varebiler frem mod 2030 til 40.000 enheder om året i Europa,” udtaler Antoine Duclaux.
Med Renault Trucks E-Tech D 12T og D 14T præsenterer producenten kompakte elektriske løsninger velegnet til bykørsel. Med en venderadius på under 7,3 meter, et 2.400 mm bredt chassis og fuld luftaffjedring både for og bag – som de eneste lastbiler i deres kategori med denne løsning – er de udviklet til bymiljøer med hyppig stop-and-go-kørsel.
Med Renault Trucks E-Tech D 12T og D 14T omfatter Renault Trucks’ elektriske distributionsprogram nu modeller på 12, 14, 16, 19 og 26 ton.
Som en del af programmet på IAA messen præsenterer Renault Trucks en nyere tilføjelse til LCV-serien: Renault Trucks E-Tech Master RED EDITION OFFROAD med forhjulstræk. Modellen er udviklet til professionelle inden for byggeri og transport og skal imødekomme forskellige driftsbehov med fokus på robusthed, alsidighed og produktivitet. Renault Trucks Master RED EDITION OFFROAD kombinerer smidighed og komfort med forbedrede offroad-egenskaber til lettere bygge- og anlægsopgaver.
Vigtige egenskaber:
Renault Trucks Master RED EDITION fås også med baghjulstræk, som giver forbedret stabilitet og trækkraft ved krævende transportopgaver.
På tværs af produktnyhederne understreger Renault Trucks, at selve køretøjet ikke alene afgør, om elektrificeringen bliver en succes. Renault Trucks E-Tech Programmet tilbyder en rådgivningsydelse med specialister i elektromobilitet og avancerede analyseværktøjer. Programmet følger transportvirksomhederne fra analyse af ruter og flåde over vurdering af energikapaciteten på virksomhedens lokationer til udarbejdelsen af en skræddersyet plan for dekarbonisering.
Der tilbydes køb, leasing via Renault Trucks Financial Services samt full-service-leje på tværs af det elektriske modelprogram.
* Er i øjeblikket under WLTP-certificering.
** Tallene er med forbehold for homologering.