Nyheder


 

23.06.2015

Ny Renault T520 til vognmand Leif Therkelsen

NY RENAULT T MED 520 HK TIL VOGNMAND LEIF THERKELSEN

Ny Renault T-serie lastbil til Leif Therkelsen fra Bække.

Vognmand Leif Therkelsen fra Bække fik fredag den 19. juni leveret en ny Renault T520 High Sleeper Cab 6x2 pusher. Tekniske data: 6 cylinder rækkemotor, 12,8 l, 2550 NM, Optidrive gearkasse med 12 gear og tre bakgear. Optibrake+ motorbremse med 383 KW v/2300 o/min.Derudover er lastbilen udstyret med blandt andet passagerdrejestol, køleskab på 40 l, vandfyr, cyklist- og bakkamera, TV samt ekstra arbejdslygter.Da vognmand Leif Therkelsen for 6 år siden skiftede sin gamle Renault Magnum ud med en ny flot Renault Magnum med 500 hk, 6x2 pusher blev den fyldt med udstyr, da Leif på daværende tidspunkt var 66 år, og forventede at netop den lastbil skulle være hans sidste. Sådan skulle det ikke gå.

Leif Therkelsen er nu 72 år og er stadig meget loyal overfor Renault mærket. Hans nye Renault er den 10. i rækken. Han har, ligesom med den første Renault, fået fladt gulv i bilen.

Lastbilen er klargjort hos Vestergaard i Kolding og solgt af salgschef Finn B. Poulsen.