Nyheder


16.04.2015

9 nye renovationsbiler til Halsnæs Forsyning

Volvo Trucks og Renault Trucks har forenet kræfterne for at give Halsnæs Forsyning den bedste transportløsning på området for afhentning af dagrenovation.

Volvo Trucks og Renault Trucks leverer 9 nye renovationslastbiler til Halsnæs ForsyningVolvo Trucks og Renault Trucks har forenet kræfterne for at give Halsnæs Forsyning den bedste transportløsning på området for afhentning af dagrenovation. En løsning som sætter effektivitet og arbejdsmiljø i fokus.De kommunale budgetter er under pres, og derfor bliver stadig flere kommunale opgaver udliciteret til private virksomheder. I Halsnæs går man mod strømmen og hjemtager dagrenovationskørslen. Det skal gøre Halsnæs Forsyning, som er en virksomhed ejet af Halsnæs Kommune, der håndterer affald, varme, vand og spildevand i Halsnæs Kommune, mere effektiv og fleksibel i opgaveløsningen, og samtidig give en 30 procent besparelse på budgettet for opgaven

De nye renovationslastbiler – fem 2-akslede Volvo FL12 250 hk og fire 2- og 3-akslede Renault D Access 320 hk – er blevet testkørt og vurderet af erfarne renovationschauffører, inden Halsnæs Forsyning foretog investeringen. Lastbilerne fra Volvo Trucks og Renault Trucks blev valgt på grund af manøvredygtighed og chaufførkomfort. Lastbilerne opfylder tillige de strengeste miljøkrav fra EU med hensyn til udstødningsgasser.

Den lille Volvo FL12 kommer frem, selv hvor pladsen er trang, og Renault D Acces tilbyder chaufføren branchens bedste arbejdsforhold. De har den laveste indstigning på markedet for renovationsbiler, fladt gulv, fuld ståhøjde i førerhuset og busudstigning i højre side af lastbilen. Volvo og Renault har tillige et godt udsyn fra førersædet og automatgearkasse, så chaufføren undgår skulder og knæskader ved mange hyppige gearskift i tæt bytrafik. De kan i stedet koncentrere sig om trafikken og være mere trafiksikker. Lastbilerne er i øvrigt udstyret med cyklistkamera og har renovationsaggregat fra SAWO, der er kendt for den gode driftsikkerhed.

De nye renovationskøretøjer blev præsenteret ved et mindre arrangement ved Gjethuset i Frederiksværk. En ærværdig gammel bygning fra 1761, der i dag er musik og kulturhus, men oprindeligt var et jernstøberi, hvor kanoner og kugler blev produceret til forsvar for Frederiksværk, men i dag er der ikke brug for krudt og kugler. Tiden efterspørger miljørigtig adfærd, og det tilbyder Halsnæs Forsyning, som er en virksomhed ejet af Halsnæs Kommune, der håndterer affald, varme, vand og spildevand i Halsnæs. Bestyrelsesformand Thomas Møller kunne ved præsentationen understrege, at ”Halsnæs Forsyning ser affald som en ressource, der er værd at samle på. Det er vores ansvar, at affaldet indsamles forsvarligt og genanvendes bedst muligt. Det kan vi nu med super funktionelle og moderne lastbiler fra Volvo og Renault”.

Nicholas Kjær, salgsdirektør ved Volvo Truck Center Danmark, fremhævede, at de nye renovationslastbiler fra Volvo og Renault var en smeltedigel af det bedste fra de to mærker tilpasset renovationsbranchen. Han kunne i øvrigt fortælle, at leverancen var historisk, idet det var første gang, at Volvo og Renault går sammen om en så stor ordre til én kunde.