Nyheder


17.06.2016

6 nye Renault Master 165 hk kassevogne til SKS Kraner A/S

Nye servicevogne til serviceteam

SKS Kraner A/S har de sidste ni år kørt Renault Master. Ifølge direktør og ejer Eno Hausner Andersen var det nu på tide, at hans gode serviceteam skulle have nye servicevogne.
Eno Hausner Andersen oplyser, at det første hans kunder ser, når de ankommer, det er servicevognen og den flotte gule farve ”Cadmiun Yellow”, der skiller sig ud fra mængden af hvide varevogne, og at SKS Kraner A/S bruger servicevognene som visitkort ses tydeligt med den fuldt udnyttede reklame på bilerne.

SKS Kraner A/S er en af Skandinaviens førende SWF partnere. SWF Krantechnik GmbH fra Mannheim i Tyskland, leverer de krankit, som SKS Kraner A/S anvender til opbygning af sine kraner. « Med udstyr fra SWF kan vi bygge kraner med en løftekapacitet på op til 500 tons. Pt har vi travlt med at montere 3 sæt store kraner i England », oplyser Eno Hausner Andersen. 
Valget var let for Eno Hausner Andersen, da de gamle Renault Master skulle udskiftes. « Driftsikkerheden og minimale serviceomkostninger på de eksisterende Renault Master var i top », fortæller Eno Hausner Andersen. Dermed fortsætter SKS Kraner A/S med samme visitkort som de sidste ni år.

Bilerne er finansielt leaset gennem Renault Trucks Financial Services og er med Excellence servicekontrakt, hvor pæreskift og vinduesviskere er inkluderede. SKS Kraner har tilkøbt en dækaftale til bilerne, så de har en komplet pakkeløsning.

Alle bilerne er udstyret med original touch-media navigation med DAB radio og bakkamera og affjedret førersæde. Volvo Truck Center Taastrup har stået for montering af Webasto motorkabine fyr. Bilerne er opbyggede hos VTC Værktøjscentret i Roskilde med komplet reolindretning fra Plastipol Scheu, 3000 watt inverter, LED lys, M.A.D progressive fjedre og galvaniseret trin bag.

Bilerne er leveret af team salgschef Claus Rieland, Renault Trucks Danmark hos Volvo Truck Center i Taastrup 

Yderligere oplysninger kontakt venligst Helle Hartvigsen +45 41 39 32 16Mail: helle.hartvigsen@renault-trucks.com

(Undefined constant : MOBILE_A_VOIR_AUSSI)