Nyheder


02.06.2016

39 nye Renault Trucks D 7,5 tons

til Falck Danmark A/S

Falck Danmark A/S får leveret 39 nye Renault Trucks D 7,5 tons vejassistancekøretøjer.

Falck Danmark A/S er midt i leveringen af 39 nye vejassistancekøretøjer. De nye Renault Trucks D 7,5 tons er opbygget med skydelad og mobilt værksted med bugseringsarm fra Omars i Italien. Lastbilerne er leveret med 180 hk/540 Nm motor, automatgearkasse, differentialespærring, luftaffjedret bagaksel, el-spejle og el-ruder, ratbetjent fartpilot, CD radio med mp3 og bluetooth, komfort førersæde, bænksæde med klapbord og dobbelt airbag og klimaanlæg.

Lastbilerne er monteret med Falcks eget kommunikationsudstyr leveret af Radiocom Danmark A/S. Lastbilerne er blevet dekoreret hos Lumaxco i Vejle.

”Valget faldt på Renault Trucks D, den har den rette størrelse og opfylder vores behov for lasteevne samt akseltryk. Vi forventer derudover en klar forbedring af brændstoføkonomi samt generelle driftsomkostninger. Vi downsizer i køretøjsstørrelse, men bibeholder lasteevne grundet opbyggerens og Falcks samarbejde om at udvikle nye enheder og finde løsninger på kendte udfordringer.

Hele projektet om at forny Falcks flåde af assistanceenheder er startet hos brugerne, sikkerhedsrepræsentanter samt de respektive ledere. Dette udmøntede sig i en meget klar kravspecifikation. Derfra kunne vi i tæt samarbejde med Omars, Renault Trucks og diverse leverandører skabe disse køretøjer, hvor der er taget udgangspunkt i funktionalitet og økonomi samt nytænkende løsninger i forhold til styring af udstyr via Lithium Powerpack batteri m.m. Vi har store forventninger til at få enhederne på gaden til glæde og gavn for vores kunder og medarbejdere”, udtaler Jan Bo Eriksen, Aftersales Manager hos Falck Danmark.