Pressemeddelelse

Renault Trucks T og C el lastbiler i E-TECH modelserien

Grøn energi

2min
Renault Trucks T E-TECH
Renault Trucks udvider sin fuldelektriske modelserie med to E-TECH modeller

Renault Trucks T og C el lastbiler i E-TECH modelserien

Renault Trucks udvider sin fuldelektriske modelserie med to E-TECH modeller og planlægger salgsstart i 2023 af to nye modeller med vogntogsvægt på op til 44 tons, Renault Trucks T E-Tech til regional transport og Renault Trucks C E-Tech til bygge- og anlægsindustrien.

Renault Trucks ønsker fortsat at støtte sine kunder med en mere bæredygtig omstilling og har øget ambitionerne om at levere elektriske lastbiler til alle formål. Siden 2020 har Renault Trucks markedsført en række fuldelektriske lastbiler fra 3,1 til 26 tons, der alle er produceret i Frankrig.

I begyndelsen af 2023 starter Renault Trucks salget af to nye modeller med vogntogsvægt på op til 44 tons: Renault Trucks T E-Tech til regional transport og Renault Trucks C E-Tech til bygge- og anlægsindustrien.

- Et bredt udvalg af elektriske motorer og traktionsbatterier

Disse nye modeller i Renault Trucks' serie af tunge lastbiler vil blive udstyret med to eller tre elektriske motorer, der giver en effekt på op til 490 kW (svarende til 666 hk). De bliver desuden udstyret med en Optidriver gearkasse.

Renault Trucks T og C E-Tech vil være forsynet med to til seks lithium-ion batteripakker med en kapacitet på 180 til 540 kWh. Køretøjernes batterier kan lades fuldt op på 9,5 timer ved vekselstrøm (AC) op til 43 kW, eller på 2,5 time ved jævnstrøm (DC) op til 250 kW. Disse lastbiler vil kunne køre op til 300 km på en enkelt opladning og op til 500 km med en times mellemhurtig opladning (250 kW).

Femakslet konfiguration og tre kraftudtag for nemmere opbygning

For at tilpasse sig enhver type opbygning og dermed enhver form for anvendelse, kan Renault Trucks T og C E-Tech udstyres med tre typer kraftudtag (PTO): elektrisk, elektromekanisk eller på gearkassen. 

Disse nye elektriske lastbiler vil have en totalvægt på 44 tons og være tilgængelige som 4x2 og 6x2 trækkere og 4x2, 6x2 og 8x4 tridem. Renault Trucks T og C E-Tech vil blive solgt fra første kvartal 2023. De vil blive produceret på Renault Trucks fabrikken i Bourg-en-Bresse.

Med en fuld elektrisk modelserie, der nu strækker sig fra 3,1 til 44 tons og et 360° kundeservice tilbud, fremskynder Renault Trucks sin strategi. Producenten har til hensigt at 50 % af køretøjerne skal være elektriske inden 2030.

Om Renault Trucks 

På baggrund af mere end et århundredes fransk lastbil know-how, tilbyder Renault Trucks en bred vifte af services og køretøjer (fra 3,1 til 120 T), til lokal og regional distribution, anlægsbranchen og langdistancekørsler. Renault Trucks køretøjer er robuste og pålidelige med lavt brændstofforbrug, der gør det muligt at levere høj produktivitet og minimere driftsomkostningerne. Renault Trucks sælger og servicerer sine lastbiler via forhandlernetværk bestående af over 1.500 servicepunkter. Design og produktion af Renault Trucks-køretøjer samt fremstilling af de fleste komponenter udføres i Frankrig France.

Renault Trucks er en del af Volvo-koncernen, en af verdens førende producenter af lastbiler, busser, entreprenørmaskiner samt marine- og industrimotorer. Koncernen tilbyder også komplette løsninger til finansiering og service. Volvo-koncernen, der beskæftiger omkring 95.000 mennesker, har produktionsfaciliteter i 19 lande og sælger sine produkter på mere end 190 markeder. I 2021 udgjorde Volvo-koncernens nettoomsætning ca. 372 mia. SEK. (34 mia. EUR). Volvo-koncernen er et aktieselskab med hovedkontor i Göteborg, Sverige. Volvo-aktier er noteret på Nasdaq Stockholm.

For yderligere information:      Renault Trucks – Helle Hartvigsen Tlf. +45 41 39 32 16 helle.hartvigsen@renault-trucks.com

Set canonical URL
Off