Det professionelle netværk fra Renault Trucks holder også åbent under COVID-19-krisen. At holde dig kørende er 1. prioritet. Vi tager naturligvis alle nødvendige sikkerheds- og sundhedsforanstaltninger for at mindske smittefaren for kunder, samarbejdspartnere og medarbejdere.

Nyheder


 

12.03.2020

Serieproduktion af D og D Wide Z.E. eldrevne lastbiler

Et afgørende vendepunkt i omstillingen til bymæssig mobilitet

Eldrevne lastbiler er nu en realitet for Renault Trucks både kommercielt og industrielt. I marts 2020 påbegyndes serieproduktion af D og D Wide Z.E. eldrevne lastbiler i Blainville-sur-Orne-anlægget. Dette markerer et afgørende vendepunkt i omstillingen til bymæssig mobilitet.

Serieproduktionen af ​​eldrevne Renault Trucks D og D Wide Z.E. lastbiler starter nu i Blainville-sur-Orne anlægget i Normandiet. Fabrikken, der har været i drift siden 1957, er specialiseret i produktion af mellemstore køretøjer og førerhuse. Der produceres 240 førerhuse hver dag og 72 distributionslastbiler samles. Nu vil eldrevne lastbiler også blive samlet her.

En enhed dedikeret til eldrevne lastbiler
Der er installeret forskellige faciliteter på industriområdet Blainville-sur-Orne for at producere de eldrevne modeller. Ved siden af ​​lastbilsamlebåndet til distributionsserien ligger den 1.800 m² store Z.E. bygning, der udelukkende anvendes i forbindelse med tekniske processer for eldrevne køretøjer.

Bygningen bruges også til at opbevare komponenter; et temperaturstyret område er dedikeret til opbevaring af batterier.

50 timers arbejde for at producere en eldrevet lastbil
Produktionen starter en uge før med indledende processer i Z.E. bygningen, inden de eldrevne lastbiler passerer gennem samlebåndet. Forskellige underenheder, der er specifikke for eldrevne køretøjer (drev, motor, gearkasse, central strømenhed osv.) samles af dygtige teknikere. Enhederne bliver derefter transporteret til samlebåndet for at blive monteret på køretøjet.

Renault Trucks D og D Wide Z.E. samles på samme linje som de tilsvarende diesel-modeller. Ved afslutningen af ​​samlebåndet returneres de eldrevne lastbiler til Z.E. bygningen og der udføres yderligere tekniske procedurer og kvalitetstest.

Det tager 50 timer at fremstille en eldreven lastbil.

Renault Trucks forudser, at eldrevne køretøjer vil repræsentere 10% af salget i 2025.