Nyheder


30.03.2016

Renault Master Euro 6

Fokus på komfort og lavere brændstofforbrug

Renault Master fra Renault Trucks fås nu med Euro 6-motor fra 2,8 til 4,5 tons og fra 110 til 170 hk. Med de særlige udstyrspakker er Renault Master en særdeles alsidig model, der perfekt lever op til kravene inden for anlægskørsel, persontransport, pakke og temperaturkontrolleret transport.

Renault Trucks lancerer nu Renault Master Euro 6. For at leve op til EU-reglerne har modellen SCR-teknologi. Renault Trucks har anvendt og tilpasset denne teknologi på lastbiler siden 2009. SCR-systemet og injektion af AdBlue i udstødningsgasserne betyder, at modellen udleder langt færre forurenende emissioner. AdBlue-tanken på Renault Master kan rumme 22 liter og giver en rækkevidde på op til 12.000 km. For at undgå fejl under påfyldning sidder dækslet til AdBlue-tanken i den modsatte side af dækslet til dieseltanken.

Den nye Renault Master fås fra 2,8 til 4,5 tons og 110 til 170 hk og overholder Euro 6 kravene. For at opfylde kundernes behov bedst muligt har Renault Trucks gjort det muligt at specialtilpasse Renault Master Euro 6. Kunderne kan vælge mellem fem særlige pakker (anlægskørsel, distribution, temperaturkontrol, opbygning og persontransport), som hver især indeholder det nødvendige udstyr til forskellige opgaver. Pakken til anlægskørsel omfatter således beskyttelse af chassisets underside og regulering af motoromdrejningerne for udstyr drevet af kraftudtaget, og pakken til distributionskørsel inkluderer døre, der kan åbnes 270° for at gøre det lettere at læsse af og på.

Renault Trucks tilbyder også pakker, som gør det lettere for brugerne at løse deres opgaver, f.eks. Vision-pakken, som forbedrer udsynet, eller High Comfort-pakken, der giver bedre komfort.

For at forbedre komforten for chaufføren kan den nye Renault Master desuden udstyres med Media Nav 2.0-systemet, som byder på en trykfølsom 7"-navigationsskærm og et lydanlæg med digital radio, jackstik, USB- og Bluetooth-forbindelse samt håndfrit telefonsæt. Kortene i systemet kan opdateres online. Regnsensor, kørelys og automatisk op- og nedblænding bliver standardudstyr.

For at nedbringe brændstofforbruget og CO2-emissionerne yderligere, og for at forbedre køreegenskaberne, er Renault Master desuden udstyret med Eco-Mode-systemet, som bidrager til et lavere brændstofforbrug ved at sænke motorens moment. Funktionen arbejder sammen med Stop&Start-systemet, som automatisk standser motoren, når vognen holder for rødt lys. Motoren har desuden biturboteknologi, som gør det muligt at skifte mellem lavtryksturbo og højtryksturbo eller bruge dem samtidig. Det giver højere moment ved lave motorhastigheder (380 Nm fra 1.500 til 3.000 o/min). Renault Master har endvidere Driver Assist-systemet, som giver chaufføren besked, når det er tid at skifte gear.

Renault Master er en del af Renault Trucks' distributionsserie, som er en af de største i Europa og omfatter Renault Trucks D 2.0, Renault Trucks D 2.1 samt Renault Trucks D 2.3 og D Access med fladt gulv og lav indstigning.

For yderligere oplysninger kontakt venligst Helle Hartvigsen +45 41 39 32 16
Mail: helle.hartvigsen@renault-trucks.com

(Undefined constant : MOBILE_A_VOIR_AUSSI)