Velkommen til Renault Trucks indhold
Nyheder
Renault Trucks kører nu 100% elektrisk mellem egne fabrikker
Dec. 12 2025
Renault Trucks har taget et markant skridt i sin elektrificeringsstrategi: Al intern transport af førerhuse, motorer og aksler fragtes nu med 100% elektriske lastbiler
Renault Trucks kører nu 100 % elektrisk til egne fabrikker i Blainville, Bourg-en-Bresse og Lyon
Renault Trucks har taget et markant skridt i sin elektrificeringsstrategi: Al intern transport af førerhuse, motorer og aksler mellem fabrikkerne i Blainville-sur-Orne, Bourg-en-Bresse og Lyon foregår nu med 100 % elektriske lastbiler. Sammen med transportpartneren Malherbe har Renault Trucks etableret en 100% elektrisk logistikrute mellem fabrikkerne.
Renault Trucks’ logistikruter fungerer efter et “just-in-time”-princip, hvor dele leveres præcis, når de skal bruges på samlebåndene.
- I Blainville-sur-Orne produceres førerhuse, som transporteres til Bourg-en-Bresse til montage.
- I Lyon produceres motorer og aksler, som køres til Blainville-sur-Orne for at blive monteret
Alt dette udføres nu med 100% elektrisk transport
22 elektriske lastbiler sikrer daglig drift
Til opgaven anvendes i alt 22 Renault Trucks E-Tech lastbiler, fordelt på to ruter:
- 11 lastbiler på den nordlige rute
- 11 lastbiler på den sydlige rute
Hver lastbil tilbagelægger op til 810 km om dagen, med planlagte stop til chaufførskift og opladning.
En effektiv og gennemtænkt transportprocess
1. Afgang fra Vironvay Ruten begynder ved Malherbes faciliteter i Vironvay. Herfra transporterer de elektriske lastbiler, motorer og aksler fra fabrikken i Lyon til Renault Trucks-fabrikken i Blainville-sur-Orne for videre montering.
2. Returkørsel med ny last På tilbagevejen er lastbilerne lastet med førerhuse. For at undgå unødvendige stop skiftes både lastbiler og chauffører i Vironvay, Auxerre og Mâcon. Systemet fungerer som et “stafetløb”, hvor sættevognen med lasten hele tiden holdes i bevægelse.
3. Opladning under chaufførernes pauser Transportpartneren Malherbe har etableret egne ladestationer strategisk placeret på hele ruten.
Mens chaufførerne holder pause, oplades batterierne, hvilket gør det muligt at holde lastbilerne i drift op til 18 timer i døgnet.
4. En konstant, gentagende procedure Efter Blainville fortsætter ruten til Bourg-en-Bresse og derfra tilbage til Lyon, hvor der igen lastes med nye motorer og aksler.
Procedure gentages døgnet rundt og sikrer stabile leveringer.
Masser af fordele
- Maksimal udnyttelse af lastbilflåden – op til 18 timers drift pr. døgn
- Bedre arbejdsvilkår – chaufførerne kan arbejde tættere på deres hjem og undgår lange ture væk
- Betydelig CO₂-reduktion – 2.869 ton sparet årligt
- Driftsikkerhed – løsningen viser, at Renault Trucks’ elektriske lastbiler kan håndtere omfattende krævende logistikopgaver
Denne elektriske logistikrute er et vigtigt skridt i Renault Trucks’ ambition om at gøre hele værdikæden mere bæredygtigt.