Nyheder


02.06.2016

Robust Renault T 460 R6x2

til Hørsholm Container Renovation A/S

Hørsholm Container Renovation A/S fik forleden leveret en Renault T 460 med wirehejs. 
Lastvognen er leveret med 460 hk motor, 11-liters motor, optidriver automatgearkasse, optibrake motorbremse og Day Cab førerhus. Hørsholm Container Renovation A/S skal benytte bilen til krævende opgaver. Derfor er der lagt meget vægt på elektronikken i bilen. Bilen er derfor udstyret med vejstribealarm, lastindikator, automatisk lygtetænding og LED kørelys, Renault navigation i integreret skærm, regnsensor og oliefyr.

Ydermere er bilen udstyret med brændstofpakke med optimeret gearskifteprogram, til- og frakobling af kompressor, automatisk stop af motoren og Soft cruise control med friløb i gearkasse. Indehaver Bo Kjeldsen har været selvstændig vognmand i 23 år og Hørsholm Container Renovation A/S råder over en vognpark på 14 biler. Det er den tredje Renault lastvogn, firmaet køber og med den nyindkøbte Renault T-serie har Bo Kjeldsen lagt vægt på sikkerhed og økonomi - TCO (totalløsning).

Wirehejs opbygningen er leveret af SAWO i Køge og bilen er lakeret hos Laugesens Autolakereri i Ringsted. Volvo Truck Center Hillerød har stået for klargøringen og bilen er solgt og leveret af salgschef Brian Jensen.