Om os

PARTNERSKAB MED WFP - VERDENSFØDEVAREPROGRAMMET

programme alimentaire mondial

Siden 2012 har Renault Trucks sendt frivillige medarbejdere på missioner til Afrika for at dele ud af deres viden i forbindelse med gennemførelse af uddannelse og træning af de lokale medarbejdere i Verdensfødevareprogrammet.

Verdensfødevareprogrammet (WPF) er den førende humanitære organisation, der redder liv og ændrer liv, leverer fødevarehjælp i nødsituationer og arbejder med samfund om at forbedre ernæringen og opbygge modstandskraft. Lastbiler er afgørende for dets logistiksystem, bringer fødevarer under ekstreme forhold så tæt som muligt på folk i nødsituationer. Agenturets lokalt rekrutterede medarbejdere mangler sommetider de nødvendige kundskaber til at sikre en korrekt vedligeholdelse af køretøjer, hvilket jo er nødvendigt for at lykkes med at gennemføre dets mission.

Ekspertisen og engagementet fra Renault Trucks medarbejdere har allerede gjort det muligt for WFP at øge effektiviteten og selvstændigheden. Efteriværksættelsen af dette partnerskab melder agenturet om en markant nedbringelse af dets omkostninger til vedligeholdelse og et fald i udskiftningen blandt det personale, som har modtaget undervisning.

Renault Trucks fornyr sit engagement med et yderligere treårigt partnerskab indtil 2020. En af de nye tilføjelser til partnerskabet er integrationen af et modul dedikeret til uddannelse af chauffører til svære køretøjer. Igennem årene er uddannelsesprogrammet blevet forbedret, så det er særdeles velegnet til de problemer, som WFP oplever ude i felten. Denne nye kampagne vil omfatte 3 uddannelsesniveauer:

  • Maskinuddannelse
  • Flådestyringsuddannelse
  • Chaufføruddannelse


I tilgift til en lastbil, der er udstyret som en mobil uddannelsesenhed med base i WFP’s logistikhub i Østafrika vil Renault Trucks placere en lastbil i dets vestafrikanske ditto for at gøre det lettere at arrangere uddannelsessessionerne.

Vores partnerskab er i løbet af de seneste seks år gået fra sejr til sejr, og vi er sikre på, at de næste tre fremdeles vil bygge videre på dette og give endnu større fordele.

THE WORLD FOOD PROGRAMME - NØGLETAL:

  • Hvert år får 91,4 millioner mennesker fødevareleverancer
  • Årligt uddeles 15 milliarder rationer
  • Årligt købes 3 millioner tons fødevarer
  • Aktivt i 83 lande
  • 650 lagre
  • 20 skibe
  • 92 fly
  • 5.000 lastbiler

World food programme