Nyheder


 

17.06.2019

T High 1894 Edition

Renault Trucks fejrer 125 års jubilæum

Renault Trucks fejrer 125 års jubilæum med denne nye “limited edition” kaldet T High 1894 Edition. Nutid og datid samles i denne version, som tilbydes i et begrænset antal: 125 lastbiler i Europa.
3 af disse biler tilbydes på det danske marked.

For at fejre 125 års ekspertise og innovation, præsenterer Renault Trucks T High 1894 Edition. Med denne lastbil, der er lakeret i Berliets logos farver, hylder den franske producent dets historie.
Hovedparten er lakeret i midnatsblå, mens dele af bilen, inklusiv køleren, er lakeret i gyldengul. Andre komponenter som for eksempel hjulnav er røde. T High 1894 er desuden dekoreret med guldfarvet horn og har lygtebom på førerhusets tag.

Diverse grafiske detaljer på karrosseriet, såsom “Edition 1894” signatur på begge sider og bag på førerhuset, fremhæver formen og tilfører bilen dynamik. Sideskørterne afslører et specialdesignet logo, der skitserer Renault Trucks’ ikoniske logo diamantformen, indeholdende Berliet logoet, et lokomotiv, i midten.

Interiøret har samme farver, med instrumentpanelet og rattet i midnatsblå og indersiden af dørene i rødt og blåt indtræk. Luftdysserne fra klimaanlægget er med rød finish og giver en fin harmoni i førerkabinen. De sorte Recaro® lædersæder har en rød syning, mens nakkestøtterne er broderet med “Edition 1894” signaturen i guldfarve. T High 1894 har desuden måtter med røde syninger og guldfarvede gardiner.

Denne version er udstyret med det ypperste inden for kørekomfort, blandt andet panorama instrumentpanelet med “Edition 1894” LCD skærm og en sekundær ROADPAD+ skærm med bakkamera. Hvad angår hestekræfter, er T High 1894 udstyret med en 13-liters 520 hk motor.