Nyheder


 

07.08.2018

ROADPAD, et nyt audio-, navigations- og underholdningssystem

Roadpad fra Renault Trucks

Renault Trucks T og C leveres nu med et nyt audio-, navigations- og underholdningssystem ved navn Roadpad. Det indbyggede system gør det muligt for chaufføren at høre musik, bruge håndfri telefon samt blive navigeret sikkert frem.

Renault Trucks T- og C-serie får en sekundær 7-tommers skærm i høj opløsning med ’drag-and-drop’ touchfunktion, der bl.a. kommer til at indeholde Roadpad, det nye audio-, navigations- og underholdningssystem. Med et navigationssystem optimeret til tung trafik, mulighed for streaming af musik, kameraer og håndfri opsætning til telefonen er Roadpad den perfekte co-pilot for chaufføren.

For at gøre chaufførens arbejde nemmere har Roadpad en præcis GPS udstyret med et Tom-Tom navigationssystem med en række funktioner, såsom muligheden for at se ruten i 2D eller 3D samt få trafikinformation i realtid.

Roadpad gør både turen mere behagelig og øger sikkerheden. For bedst at passe til chaufførens livsstil, er det muligt at parre to telefoner med systemet simultant. Dette betyder, at chaufføren kan have håndfri adgang til både en arbejds- og privattelefon på samme tid. Om end man er nødt til at vælge en primær telefon til at ringe op fra samt til kontakter, så er det muligt at modtage opkald og sms’er fra begge telefoner, og det er nemt at skifte primær telefon i den brugervenlige menu.

Roadpad giver også chaufføren mulighed for at nyde musikbiblioteket, uden at tage øjnene væk fra vejen, da systemet giver adgang til Deezer musikstreamingplatformen. Man kan også lytte til sine yndlingsradioprogrammer i DAB + (Digital Audio Broadcasting), der tilbyder en optimal lydkvalitet. Sidst men ikke mindst giver Roadpad nem adgang til en app med vejrudsigter samt Google Maps.

For at øge sikkerheden for chaufføren, lasten og andre trafikanter giver Roadpad mulighed for at opnå perfekt udsyn, da den er udstyret til at kunne tilkoble fire kameraer. Sidekameraer giver optimal synlighed, imens bagkameraer øger arbejdskomforten, især når der tilkobles anhængere.