Nyheder


 

09.11.2016

Renault Trucks Danmark tilbyder anlægsbiler fra januar 2017

C-serien til anlægskørsel

Renault Trucks Danmark vil fra januar 2017 udvide sortimentet til også at inkludere robuste lastbiler til anlægskørsel. Dermed henvender Renault Trucks sig nu til endnu flere målgrupper på det danske marked.

Den første mulighed for at kaste et blik på C-serie modellen i Danmark bliver på Transport 2017 23.-25. marts. C står for Construction og den vil være tilgængelig i følgende motorstørrelser: DTI11 380 hk, 430 hk. og 460 hk. DTI13 440, 480 hk og 520 hk.

”Vi har i længere tid fået forespørgsler på Renault anlægsbiler. Vi synes nu, at tiden er moden til at introducere C-serien på det danske marked og tilbyde endnu mere af Renault Trucks’ fantastiske produktprogram. Det er vi naturligvis glade for, og vi forventer en positiv respons fra markedet”, udtaler Brian Jensen, salgschef for biler over 16 tons hos Renault Trucks Danmark.

7 forskellige modeller vil være tilgængelige på det danske marked:
Forvogn: C 8x4, C 8x4 med optitrack, C 8x4 Tridem/TAG, C 8x2, C 8x2 med optitrack, C 6x2 TAG
Trækker: C 6x4.