Det professionelle netværk fra Renault Trucks holder også åbent under COVID-19-krisen. At holde dig kørende er 1. prioritet. Vi tager naturligvis alle nødvendige sikkerheds- og sundhedsforanstaltninger for at mindske smittefaren for kunder, samarbejdspartnere og medarbejdere.

Nyheder


 

02.10.2020

Renault Trucks D-Wide 320 hk 6x2 stilladsvogn til LHK Stillads A/S

Udstyret med solid 8-liters motor

LHK Stillads A/S har netop fået leveret sin første Renault D-Wide 320stillads lastbil. Den flotte gule farve er et stærkt «visitkort» for LHK Stillads. Denne bil lægges der mærke til på både vejen og på byggepladser.

Lastbilen er en Renault Trucks D-Wide 6x2 - 26T, udstyret med den solide 8-liters motor, 6-cylindre på række og 1200 Nm fra 1050-1600 o/min og 320 hestekræfter med Optidriver automatiseret gearkasse samt Global kabine.

Renault D-Wide modellen er en klassiker inden for distributions-/stilladskørsel. Bilen er med lav indstigning til glæde for chaufføren, har det karakteristiske robuste Renault Trucks design og er naturligvis udstyret med den solide drivline.

Lars H. Kanstrup, ejer af LHK Stillads A/S har sørget for lækker chaufførkomfort, såsom:

• Luftaffjedret Comfort førersæde 
• Tablet- og mobilholder fra fabrik
• Den unikke cyklistrude i bunden af højre dør (Visionsdør) 
• Bakkamera, bakalarm og cyklistkamera
• Aircondition og læderrat
• Baglygter i LED for bedre sikkerhed

Bilstrup Karrosseri har stået for denne flotte stilladsopbygning med Fassi kran.
Fassi F245A.2.28 (F215) kran med 8 stk. hydraulisk udskud og en rækkevidde på 20,9 meter - løfter ca. 515 kg
Hydraulisk udkørbare støtteben til bredde: 6650 mm
LED blitzblink på støtteben.
Scanrego radiostyring med Danfoss D900- 1 20 ventilbord.
Landlængde på 7200 mm med kraftig surring i sider, optræksbar surringi vognbund, værktøjskasse og herudover de klassiske strøkasser.

Opbygning er som altid afstemt med kunden og tilpasset så den passer til LHK Stillads A/S’ daglige brug.

Volvo Trucks Center i Hillerød har stået for levering af bilen. Lastbilen blev overleveret til LHK Stillads A/S' ejer Lars H. Kanstrup og til stilladsmand Søren, som skal være chauffør på lastbilen.