Nyheder


 

31.05.2016

Product Manager til Renault Trucks

PRODUCT MANAGER TIL RENAULT TRUCKS

Har du lyst til at arbejde hos Danmarks førende lastbilimportør? Det får du mulighed for som Product Manager hos Volvo Group Trucks Danmark, som servicerer 4 lastvognsforhandlere inden for mærkerne Volvo Trucks og Renault Trucks.

Du bliver en del af et fagligt dygtigt team med engagerede kolleger. Du vil supportere salgsorganisationen for Renault inden for produkterne LCV/MDV/HDV med produkt management, salgsadministration og homologering. Du er med i processen fra ordre til levering af bilen. Dine vigtigste opgaver bliver:
•  Ansvarlig for produktpakker og anden produktinformation
•  Træne salgsorganisationen og forhandlerpersonalet i produkterne
•  Sikre at salgsorganisationen til enhver tid har de korrekte Renault produkttilbud, som er tilpasset delovgivningsmæssige krav
•  Sikre kvalitet og leverance fra opbyggere i samarbejde med salgssupporter og salget
•  Udvikle produktkampagner efter behov i samarbejde med salg og marketing
•  Være bindeled mellem Renault fabrikkerne og forhandlerne med hensyn til at sikre de bedste tekniskeløsninger
•  Udstede dokumenter i forbindelse med registreringsprocessen hos de lokale myndigheder
•  Vedligeholde produktinformationerne i salgssystemet
•  Bidrage til at ordre- og leveringslogistikken foregår så effektivt så muligt
•  Administrative opgaver såsom afgiftsberegninger og opdatering af pris- og lagerlister.

Du har en relevant teknisk uddannelse, en særdeles god teknisk viden om lastbiler og gerne Renault produkter specifikt. Du har et godt markedskendskab og gerne erfaring fra lastvognsbranchen, hvor du har bevist dit værd. Du har analytiske evner, kommerciel forståelse og evner at kommunikere klart og tydeligt. Som person arbejder du energisk og er positiv, struktureret samt fleksibel. Engelsk er koncernsproget, som du behersker i skrift og tale på forretningsniveau.

Du vil arbejde i Taastrup og får ca. 25 rejsedage årligt. Du tilbydes et spændende og selvstændigt job i en virksomhed med en solid position på markedet. Du får indflydelse og ansvar, og du vil bidrage til, at Renault Trucks får en endnu stærkere markedsposition.
Vores arbejdsmiljø er uformelt men professionelt, og dine kolleger er meget fagligt dygtige. Så hvis du motiveres af udfordringer og stærke brands, kan du få det hele her – og så er en konkurrencedygtig løn, pension, firmabil, kantineordning og sundhedsforsikring tilmed en del af pakken.
Kontakt Vehicles Support Manager Gitte Madelaire på telefon 43 55 58 12, hvis du ønsker mere information om stillingen.
Ansøgning og CV sendes til HR2@volvo.com, mærket ”Product Manager Renault Trucks”. Ansøgningsfristen er den 13. juni.