Nyheder


11.07.2016

Ny Optifleet rapport

Ny Optifleet rapport til monitorering og hjælp til økonomisk kørsel

Renault Trucks udvider det eksisterende flådestyringssystem Optifleet med en ny rapport, der hjælper chauffører med økonomirigtig kørsel. Det giver flådeejere mulighed for at måle og individuelt vurdere chaufførens køreegenskaber sammen med optimal udnyttelse af lastbilen via en algoritme, baseret på Renault Trucks' 20 års erfaring i økonomisk kørsel.En lastbils brændstofforbrug måles ud fra chaufførens kørselsmønster samt en række andre kriterier, som ligger uden for chaufførens kontrol, heriblandt lasten, ruten og trafikforholdene. Renault Trucks har derfor udviklet en ny rapport, der vurderer kørestil baseret på en række objektive kriterier.

Denne nye rapport er en del af Optifleet Check modulet. Den gør det muligt for flådeejere at spore og analysere deres chaufførers præstationer mere præcist, og derved sænke deres omkostninger. Takket være denne visuelle brugerflade, kan flådeejerne vurdere chaufførernes kørsel objektivt sammen med chaufførerne og tilbyde undervisning i økonomirigtig kørsel efter behov.

Den franske virksomhed Inter-Légumes, en Renault Trucks testkunde, har med sine 55 Renault Trucks T testet denne nye rapport over en flere måneders periode. “Denne nye  Optifleet rapport gør måling og kommunikation med vores chauffører endnu lettere. Det er mere end bare brændstofstatistik. Den viser om chaufføren kører optimalt, og vi kan have diskussioner baseret på præcise tal og frem for alt mål, "forklarer Christophe Boulicaut, instruktør hos Inter-Légumes. “Derudover kan jeg tilgå hver chaufførs præstation med blot et par klik, og jeg kan hurtigt identificere områder, der kan forbedres og tilpasse undervisningen i overensstemmelse hermed. Hver måned klassificerer og registrerer jeg hver chauffør og belønner dem, der får det bedste resultat”.

Rapporten viser chaufførernes præstationer gennem en omfattende vurdering, en farvekode (grøn, orange eller rød), en generel klassifikation samt tendensen over tid. Flådeejere kan hente disse rapporter i PDF-format ugentligt eller månedligt og se dem når som helst på deres smartphones, De er baseret på en algoritme specielt udviklet af Renault Trucks på baggrund af 20 års erfaring i økonomisk kørsel. Kriterierne for denne klassificering fokuserer ikke på det faktiske forbrug som sådan, men om parametre, som chaufføren kan kontrollere, uanset deres last, rute eller trafikforhold. Dette giver alle flåder mulighed for at opnå point for hver chauffør udelukkende baseret på køreegenskaber.

Systemet måler kørslens effektivitet baseret på tre kriterier:- Forudseenhed (ved hjælp af bilens inerti og bremsepedal)- Optimal brug (tid i den grønne zone og i den automatiserede manuelle gearkasses "automatiske" mode- Stilstand – Den tid motoren er i tomgang.Derudover vil misbrug af power mode eller for meget tid i for høje motoromdrejninger, når den automatiserede Optidriver gearkasse benyttes i manuel tilstand, ”straffe” den samlede bedømmelse.Denne nye funktion er inkluderet i Check-modulet uden ekstra omkostninger.

For flådeejere, der allerede benytter den indbyggede it-løsning, er denne opdatering gratis og automatisk med i Optifleet.Med denne nye Optifleet opgradering, har Renault Trucks yderligere styrket sine løsninger designet til at gøre det muligt for kunderne at reducere deres flåders brændstofforbrug og hjælpe chauffører med at køre endnu mere økonomisk. Takket være sin brugervenlighed og meget omfattende rapporter, er Optifleet let at benytte for flådeejere, der ønsker at forbedre deres overblik og reducere brændstofforbruget. Det vil også kunne hjælpe selv de mest erfarne transportvirksomheder med at blive endnu mere effektive på dette område.

For yderligere oplysninger kontakt venligst Helle Hartvigsen +45 41 39 32 16
Mail: helle.hartvigsen@renault-trucks.com