Nyheder


 

01.07.2014

Den ideelle lastbil til bykørsel – Renault Trucks D Access

Med den smalleste førerhusbredde på markedet, er D Access den ideelle lastbil til bykørsel

Renault Trucks’ D Access er nu tilgængelig på det danske marked. Den er den ideelle lastbil til bykørsel, og er derfor specielt egnet til nærdistribution og opgaver såsom dagrenovation. Access er designet med lav indstigning, der gør mange daglige ind- og udstigninger nemmere i de travle byområder.

Designet af D Access er specifikt udformet til byområder, hvor nærdistribution og dagrenovation – og derved mange daglige ind- og udstigninger -, gør sig gældende. Med en førerhusbredde på 2,29 m for alle konfigurationer er D Acces den smalleste på markedet, og ydermere har den nem adgang til førerhuset med det første opstigningstrin i en højde på kun 435 mm. Dørene kan åbnes 80°, og der er endda mulighed for busdør i passagersiden for endnu nemmere adgang til det ergonomiske førerhus, der har fladt gulv.

Det flade gulv i førerhuset og en ståhøjde på to meter, gør det meget nemt at bevæge sig rundt i kabinen. Ligesom de andre køretøjer i distributionsserien er førerhuset udstyret med nye førersæder og mulighed for tre passagersæder for optimal kørselskomfort.

Chaufførerne kan nyde godt af et udsyn fra førerhuset på 220°, hvilket gør det langt nemmere og ikke mindst sikrere at manøvrere rundt i de travle byområder. En anden forbedring af manøvredygtigheden er, at den har en venderadius på kun 6,60 meter.

Renault Trucks D Access er udstyret med Euro 6 DTI 8 motor med 280 eller 320 hk. Gearkassen er en automatisk Allison 3000, som er særligt tilpasset til bykørsel, så den automatisk skifter til neutral gear via håndbremse. Ligesom den øvrige Euro 6 serie fra Renault Trucks, kan D Access leveres i utallige udførelser og med mulighed for 7 kraftudtag er opbygningen nem. Ydermere har D Access en chassisvægt på blot 5.890 kg, 16 forskellige akselafstande samt mulighed for opbygningslængde fra 3,25 til 8,78 m.

Med nemme indstigningsmuligheder og den smalleste førerhusbredde på markedet, er D Access den ideelle lastbil til bykørsel til både distribution, tanktransport og renovation.