Ledige Stillinger


 

21.12.2018

Værkfører

Teknisk stærk leder til værkførerstilling i Taastrup

Volvo Truck Center i Taastrup søger en værkfører. Du bliver kundernes og medarbejdernes midtpunkt i en hektisk hverdag, hvor du modtager og rådgiver kunderne. Sammen med de øvrige værkførere har du ledelsesansvar for medarbejderne på værkstedet, og du refererer selv til Truck Center Chefen.
Der kan være flere indgangsvikler til stillingen. Ideelt set har du kendskab til dagligdagens udfordringer på et værksted.

Du har solid teknisk erfaring og indsigt i brugen af værkstedssystemer. Du formår at skabe stærke kunderelationer, og som personaleleder er du motiverende samt en god sparringspartner for dine medarbejdere.

Alternativt har du ikke så mange års erfaring med personaleledelse, men i stedet en relevant teknisk uddannelse og mod på at udvikle dig til en god leder og værkfører. Du skal i så fald starte med at lære vores systemer og arbejdsgange at kende, sideløbende med at vi over en periode udvikler dig til at have ledelsesansvar.

Du kommunikerer klart og tydeligt og har en rigtig god forretningsforståelse. Som person er du energisk, udadvendt og en absolut teamplayer, der brænder for at levere en god indsats. Teamet gør meget ud af, at tonen er positiv, så det forventes, at du bidrager til dette.

Dine vigtigste arbejdsopgaver bliver:

- Daglig drift af værkstedet, primært vor Renault-afdeling
- Kundebetjening, herunder indskrivning, sikring af fyldestgørende aftalegrundlag, opfølgning på service og reparation, samt slutaflevering til kunden
- Personaleledelse af mekanikerne, herunder planlægning af uddannelse og ferie, udarbejdelse af vagtplaner samt afholdelse af
medarbejderudviklingssamtaler
- Sikre grundlaget for faktureringen, inkl. fastsættelse af timeforbrug
- Opfølgning på ISO, kvalitet samt sikkerheden på værkstedet.

Du indgår i vores rullende vagtplan mandag til fredag, så vi altid er klar til at servicere vores kunder.

Tag skridtet
Du tilbydes et spændende og selvstændigt job i en virksomhed med en solid position på markedet og i positiv forandring. Du får stor indflydelse og meget ansvar, og du skal bidrage til, at Volvo Truck Center Taastrup får en endnu stærkere markedsposition.

Vi planlægger opførelse af nyt moderne Truck Center beliggende ved Transport Centret i Taastrup og forventer indflytning i sommeren 2020. Du vil få stor medindflydelse på indretning af det nye værksted til LCV.

Hvis du motiveres af solide udfordringer, karrieremuligheder og det at arbejde for et vinderteam i en virksomhed med flere verdenskendte og førende brands, kan du få det hele her.

Kontakt Truck Center Chef Jens Ellung på telefon 4355 5863 eller HR Konsulent Christel Herdrup på telefon 4355 5844,
hvis du ønsker mere information om stillingen.

Og ellers vil vi glæde os til at modtage din ansøgning og CV. Klik her for at søge senest den 16. januar 2019. Ansættelsessamtaler finder sted i uge 4, 2019.