Ledige Stillinger


 

04.02.2019

Sælger til lastvogne og varevogne

Renault Trucks Danmark ønsker at styrke salget i vores 2 sjællandske Volvo Truck Centre i henholdsvis København og Hillerød og søger en dygtig sælger til lastvogne og varevogne.
Du har poweren til at arbejde med hele Renault Trucks´ produktkatalog, der spænder lige fra varevogne til lastvogne. Vi søger en person, som selvstændigt og målrettet kan løfte Renault Trucks til næste step og dedikeret arbejde med opgaven på en positiv og konstruktiv måde.

Du bliver en del af Renault Trucks i Volvo Truck Center Danmark, som i alt dækker over 7 truckcentre. Du vil indgå i et team af 7 dedikerede Renault Trucks-kollegaer, som brænder for salg og god kundeservice.
Vi ser meget gerne, at du har erfaring med at arbejde med hele området på B2B-markedet og har kendskab til teknisk salg samt relationssalg. Du må meget gerne have indsigt i lastvognsbranchen/varevognsbranchen eller alternativt i beslægtede brancher som f.eks. opbygger-, maskin- eller transportbranchen. Derved er du teknisk stærk i enten lastbiler, opbygninger eller lignende teknisk materiel.

Vi forventer, at du har en professionel udadvendt tilgang til kollegaer og kunder, således at du på tillidsvækkende vis kan opbygge, vedligeholde og udvikle egen kundeportefølje. Du skal fra starten være med til at identificere kunder og sikre processen lige fra salget, over opbygningen til efterfølgende service i samarbejde med servicemarkedsorganisationen. Vi forestiller os, at du har solid salgserfaring og er vant til at arbejde med CRM-systemer, kalkulationer og specificering af produkter.
Desuden har du kendskab til opbygninger, således at du er i stand til at kunne levere et komplet produkt til kunden.

Succeskriteriet er, at du er nysgerrig, proaktiv, har en ”Hunter-profil” og er en holdspiller, der bidrager aktivt til udviklingen af nye tiltag. Og så er tydelig kommunikation samt god forretningsforståelse et must!

Vi tilbyder en arbejdsplads i et uformelt miljø med mulighed for videreudvikling, ansvar og indflydelse. Desuden tilbyder vi en konkurrencedygtig lønpakke, pension samt sundhedsforsikring.
Er dette noget for dig?

Hvis du brænder for salg og er en dygtig sælger, så håber vi at høre fra dig.

Send din ansøgning og dit CV snarest. Klik her - dog senest den 18. februar 2019.
Har du konkrete spørgsmål til stillingen, kan du kontakte salgschef Claus Rieland på telefon 29 81 18 20.