Nyheder
rss


 

14.02.2017

RTEC, Renault Trucks’ servicemarkedskonkurrence.

RTEC, Renault Trucks’ servicemarkedskonkurrence, er skudt i gang!

Renault Trucks’ konkurrence for medarbejdere fra servicemarkedet er netop skudt i gang. 5.285 deltagere fra 49 lande vil indtil april blive udfordret i teoretiske problemstillinger. De bedste
hold vil i maj mødes til den store internationale finale i Renaults hovedsæde i Lyon, Frankrig.

Formålet med RTEC (der står for Road To Excellence Championship) er at udvikle kompetencerne yderligere inden for Renault Trucks’ autoriserede netværk og ikke mindst fremhæve den høje ekspertise, der findes blandt medarbejderne. Udover chancen for at blive verdens bedste Renault Trucks servicemarkedsteam, så er det også en unik mulighed for at udveksle erfaringer på tværs af landegrænser.

Det er anden gang, konkurrencen kører, men første gang, at der er danske hold blandt deltagerne. Der er tilmeldt hele 16 hold fra det danske forhandlernetværk. De er oppe imod 1.405 hold fra 48 andre lande.

”Det er rigtig positivt, at vores Renault Trucks netværk i Danmark nu er så etableret, at vi kan være med i konkurrencen og fremvise vores tekniske ekspertise og den høje kvalitet i det arbejde, vi laver på værkstederne hver dag”, siger Jan Egegaard Jensen, kompetenceudviklingschef hos Renault Trucks Danmark.
Konkurrencen består af tre dele: to teoretiske dele og så en sidste praktisk udfordring, hvor der arbejdes direkte på et køretøj. De teoretiske spørgsmål er udviklet til at teste deltagernes tekniske evner, kendskab til Renault Trucks’ værktøjer og procedurer samt deres tilgang til kunderelationen.

De 24 bedste hold i verden går videre til finalen i Lyon i maj, hvor de skal deltage i en praktisk prøve i realistiske værkstedsomgivelser.

rss