Nyheder


 

31.01.2018

Elektriske lastbiler fra Renault Trucks i 2019

Elektromobilitet er hjørnestenen i Renault Trucks’ strategi for bæredygtig distribution i byerne.

Renault Trucks har meddelt, at de vil lancere en række elektriske lastbiler i 2019, baseret på erfaringerne fra ti års test af elektriske lastbiler under virkelige forhold med kunder. Alle elektriske lastbiler er designet til brug i byområder og vil blive produceret på Renault Trucks fabrikken i Blainville-sur-Orne, Normandiet i Frankrig.

Elektromobilitet er hjørnestenen i Renault Trucks’ strategi for bæredygtig distribution i byerne. Elektriske køretøjer vil være uundværlige for morgendagens bytrafik. Disse nul-emissionskøretøjer vil bidrage til at forbedre luftkvaliteten, nedbringe trafikbelastningen og i og med, at de er støjsvage, vil det i højere grad være muligt at køre om natten.

Siden 2009 har Renault Trucks investeret kraftigt i forskning og udvikling inden for elektromobilitet og har arbejdet med omfattende feltprøver i samarbejde med sine kunder. Forskellige typer 100 % elektriske 12-16 tons lastbiler er blevet testet i samarbejde med Speed ​​Distribution for Guerlain, Stef for Carrefour, Nestlé og Delanchy Group – hvilket har givet Renault Trucks adgang til at høste vigtige erfaringer om brugsbetingelser, batteridrift, opladningsinfrastuktur og vedligeholdelseskrav til elektriske lastvogne.

Ud over disse testkøretøjer har Renault Trucks solgt elektriske lastbiler i 4,5 tons segmentet siden 2010: Elektrisk Maxity: "Vores kommercielle erfaring med Electric Maxity har givet vores netværk vigtige erfaringer med at sælge, servicere og reparere elektriske køretøjer ", forklarer François Savoye, som er ansvarlig for Renault Trucks’ energieffektivitetsstrategi. "Nutidens elektriske køretøjer er en konkurrencedygtig løsning, hvilket ikke var tilfældet i 2010."

Ud over de vigtige tiltag, der er gjort for at sætte sig ind i kundens behov og markedets krav, er Renault Trucks i en position, hvor man kan drage fordel af de imponerende forsknings- og udviklingsressourcer, Volvo-gruppen har opnået, og for eksempel udnytte den velprøvede teknologi og synergien mellem de forskellige forretningsenheder, der arbejder med udvikling af elektriske køretøjer, som for eksempel busser. Takket være disse stordriftsfordele er Renault Trucks nu i stand til at markedsføre et omkostningseffektivt udvalg af køretøjer til sine kunder i 2019.

Et dedikeret samlebånd til de elektriske lastbiler er ved at blive installeret på Renault Trucks' fabrik i Blainville-sur-Orne i Normandiet.